TIP: Royal Copenhagen på udsalg. Her er hvad jeg har købt (:

PÅ LØRDAG KØRER FLYTTEBUSSEN…..

Hvis I følger lidt med herinde, ja, så ved de fleste af jer nok også, at vi snart skal flytte? Vi skal ikke flytte så langt væk – faktisk kun 1400 meter væk fra hvor vi bor nu – men NØJ, hvor vi glæder os.

Lige pt. er en masse håndværkere i gang med at male, slibe gulve, sætte køkken op mv. Så i mellem tiden har vi fået solgt de fleste af vores “gamle” møbler og shoppet lidt nyt. Vi får 110 m2 mere at indrette, da det nye hus er 270 m2.

Vil rigtig gerne vise jer lidt af vores indkøb – og starter med stuen.

Sofaen fandt vi på tilbud hos Sofakompagniet. Det er et sats med denne sofa – da det faktisk normalt slet ikke er min stil. MEN vi tænkte, at der skulle ske noget nyt – og det må da siges, at være en flyder?? Puffen får vi ikke med – da vi beholder vores sækkestole fra Sackit. Hvor Buller i øvrigt snart får sin helt egen hundepude. Den er SÅ fin.

Sofabordet er fra By Lassen og købt hos Luxoliving, hvor vi også har bestilt lidt til entreen. Det kommer senere?. Har kigget på det SÅ længe, så NU skulle det være.

Spisebord, spisebordsstole og barstole fra HAY er alle købt hos Room21. Vi har allerede sat barstolene op i køkken – og WAUW, det ser fint ud.

Der skal udover stue/køkken alrum indrettes – en HEL legestue på førstesalen, 2 børneværelser, 1 kontor, 1 entre og 1 soveværelse + 2 badeværelser og et gæstetoilet. I øvrigt købte jeg denne lækre lampe fra Dyberg Larsen til Black Friday hos Bekko.

Nå, men det var lidt af stuen – eller den fremtidige stue. Glæder mig til at sidde i den sofa og smide benene op på sofabordet. HADER virkelig at flytte?. Men GLÆDER mig til at starte på en frisk.

Tak fordi I læste med.

Kram Mammarose Mie

(indlægget kan indeholde affiliatelinks).

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TIP: Royal Copenhagen på udsalg. Her er hvad jeg har købt (: